70 til S-møde ved Madum Sø

0
Folketingskandidat Per Husted i dialog med EU-kandidat Morten Klessen på grundlovsdag, som S i Mariagerfjord fejrede ved Madum Sø. Privatfoto
MADUM SØ: Socialdemokratiet afviklede for niende år i træk grundlovsmøde på Søbakken ved Madum Sø. De var knap 70 deltagere.

Der blev rusket godt op i demokratiske standpunkter af de tre oplægsholdere Frederik Vad Frederiksen, formand for Socialdemokratisk Ungdom, folketingskandidat Per Husted og EU-kandidat Morten Klessen. Borgmesterkandidat Leif Skaarup var dirigent.

Frederik Vad lagde ud med skarpe synspunkter om lighed og rettigheder. Ikke alle er lige for loven, når velhavende kan smyge sig udenom, vælge demokratiet fra og placere formuen i skattely, påpegede han.

Morten Klessen kom ind på flygtningeudfordringen. Løsningen er ikke hegn, eller enkelte nationers “lukken af”, men fælles løsninger i EU, sagde han.

Per Husted, der har sæde i Folketingets skatteudvalg, kritiserede, at ingen vil tage ansvar for at lovgive om skattesnyderi.

– Vi hører, at det er de store virksomheder, der snyder, men det er faktisk de mindre, og så har regeringen besluttet, at de ikke skal revideres. Det er jo en ladeport for bedragere og snydepelse, sagde Per Husted ifølge S-kredsformand Tommy Sørensen, der refererede mødet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close