300 hårde atleter gav den gas

0
Foto: Bent Bach
Godt 300 hårdkogte atleter var med, da Xterra Nordic for første gang nogensinde havde rykket et duathlon-stævne til Rebild.

Xterra Nordic sluttede søndag organisationens Duathlon-Serie af med et EM-stævne i Rebild. Duathlon er cykling og løb – hvor triathlon har en ekstra disciplin, nemlig svømning.

– Vi er 10 forskellige steder i landet på en sæson – og vi har længe haft Rebildområdet i kikkerten. Det er fantastisk terræn med bakkerne og skoven, så vi er ret stolte over, at kunne få et løb i Rebild i år, og der har da også været meget stor forhåndsinteresse.

– Da vi offentliggjorde, at der i år var stævne i Rebild, strømmede det ind med tilmeldinger, siger Simon Jørn Hansen.

Han kunne rigtig godt tænke sig, at et kommende stævne fik svømning med, så Xterra Nordic kan byde på triathlon i Rebild

– Jeg kan godt se for mig, at vi får svømning i St. Økssø med ind som den sidste disciplin i en triathlon – måske allerede næste år, lød det fra Simon Jørn Hansen.

Se flere billeder på roldskovbladet.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close