160 løbere i skoven med tømmermænd

0
Kirsten Holdensen og Ann Dissing (fra venstre), begge fra OK Vendelboerne i Hjørring kæmper om at nå først frem til den sidste post. Privatfoto
ROLD SKOV: Orienteringsløbere er gjort af et særligt stof, og det fornægtede sig heller ikke, da Rold Skov Orienteringsklub ved årsskiftet inviterede til “Tømmermandsløb” for 20. gang.

Som bekendt silede regnen trøstesløst ned på den første dag i 2018, men ikke desto mindre kunne arrangørerne af “Tømmermandsløbet” notere rekorddeltagelse med hele 160 deltagende løbere.

Løbet tiltrak deltagere så langt væk som fra Horsens Orienteringsklub, og også orienteringsklubberne i Silkeborg, Viborg og Hjørring var repræsenteret, ligesom der naturligvis var mange deltagere fra Rold Skov OK’s egne rækker.

– Deltagelsen fra de andre klubber fortæller os, at interessen er stigende for dette løb, der oprindeligt begyndte som et ganske lille arrangement for nu 20 år siden.

– Dengang var der højest 10-15 deltagere. Nu har vi allerede planer for næste års Tømmermændsløb i støbeskeen, bebuder stævneleder Helge Søgaard, Rold Skov OK.

Oven på årets arrangement retter han en særlig tak til ejeren af Teglgården, Anders Nielsen, som ikke bare lagde løbsterræn til “Tømmermandsløbet”.

Anders Nielsen inviterede også velvilligt løbsdeltagere og officials inden for i maskinhuset.

– Og det sidste var vi bestemt rigtigt glade for, for her kunne vi afvikle indskrivningen og registreringen af de mange løbere i tørvejr, bemærker en tilfreds Helge Søgaard.

Selvom det hele mest var for sjov, var der alligevel kamp om at komme først til mål og stemple den sidste post, inden løbstiden blev aflæst i maskinhuset.

Bagefter kunne løbsdeltagerne glæde sig over den gratis udskænkede nytårssuppe, som hvert år laves af klubbens formand, Ole Jensen, efter en gammel og hemmeligholdt opskrift i klubbens arkiver.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close