14 lokalsamfund kan nu søge om penge til sundhed

0
Foto: Lars Pauli
Sundhedsudvalget i Rebild Kommune har besluttet at projekt Borgerbudget “Sundhed for pengene” skal fortsætte.

På baggrund af Sundhedsprofilen, som hvert fjerde år undersøger borgernes sundhed i de enkelte kommuner, er der udvalgt 14 lokalområder i kommunen, som kan søge penge til sundhedsfremmende projekter. De udvalgte sogne er: Binderup, Blenstrup, Brorstrup, Bælum, Durup, Haverslev, Ravnkilde, Rørbæk, Skibsted, Solbjerg, St. Brøndum, Suldrup, Sønderup og Veggerby.

De lokale borgere bestemmer selv, hvordan pengene skal anvendes. For at komme i betragtning er det afgørende, at lokalområdet er motiveret for at fremme sundheden, og at der ligger en plan for, hvordan borgerne vil blive involveret.

Der holdes informationsmøde mandag 9. januar 2018. På mødet kan repræsentanter fra de 14 sogne komme og høre nærmere om projektet – og møde nogle af deltagerne fra sidste år.

Der er ansøgningsfrist mandag 29. januar 2018. På baggrund af de motiverede ansøgninger og et ønske om en vis geografisk spredning, udvælger kommunen tre lokalområder blandt de ansøgende. De får 65.000 kr. Hvad de konkret vil bruge pengene til, finder de i fællesskab ud af, når projektet kommer i gang.

Sundhedsudvalgets formand Annette Søegaard, der har fulgt Borgerbudget “Sundhed for pengene” tæt, siger: – Det har været godt at se det engagement og de sundhedsfremmende aktiviteter, der er blevet skabt ude lokalt de seneste tre år. Det er mit indtryk, at nye folk er kommet med i fællesskaberne i de deltagende lokalområder og deltagerne melder tilbage at de har været glade for muligheden for at sætte lokal fokus på sundheden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close