127 løbere i aktion for verdens mange gadebørn

0
Travlhed med indskrivningen torsdag aften i Haverslev Hallens festlokale før løbsstart. Foto: Foto For Fun
HAVERSLEV: Igen i år var Run For Fun i Haverslev som den eneste i Rebild Kommune sammen med seks andre løbeklubber i Mariagerfjord Kommune med til at arrangere løb i forbindelse med den store “Danmarksindsamling” lørdag 3. februar.

Løbet i Haverslev foregik torsdag aften med start og mål ved Haverslev Hallen. Her gjaldt det for deltagerne om at løbe eller gå en cirka 3 km rundstrækning i byen lige så mange gange deltagerne har lyst og luft til i løbet af en time mod at betale 5 kr. per tilbagelagt kilometer.

127 deltagere var mødt op til start i den forholdsvis lune vinteraften, et antal som Joan Aarenstrup Straarup fra løbeklubbens ledelse var rigtig stolt over.

– Det var en super god løbeaften, og at der kom så mange var jo bare et ekstra plus. Tuens Mini SFO stod for opvarmningen, og det gjorde de så flot. Slutresultatet blev 5035 kr. til Danmarksindsamlingen, fortæller hun.

I fjord samlede løbeklubben i Haverslev med 265 deltagere 7200 kr. ind til Danmarksindsamlingen svarende til mindst 1440 tilbagelagte kilometre, og den rekord ville klubben meget gerne have slået i år.

– Men desværre faldt løbet i år sammen med at de omkring 130 elever på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole er på skiferie og derfor ikke kunne deltage, bemærker Joan Aarenstrup Straarup.

I alt (341+ 48) løbere fra de syv løbeklubber har i ugens løb deltaget aktivt i støtteløbene rundt i Mariagerfjord Kommune samt i Haverslev som det eneste sted i Rebild Kommune.

De mange løbere har i alt løbet (3023 km. + 485 km.), og det har resulteret i et samlet beløb på (15.550 kr. + 2300 kr.) til årets Danmarksindsamling.

Løbeklubben i Mariagerfjord lukkede festen med sit løb fredag aften

Danmarks Indsamling 2018 sætter fokus på de frygtelige og fatale forhold, når børn vokser op uden hjem.

Begrebet børn uden hjem handler om mere end at mangle et sted at spise og sove, nemlig først og fremmest et sted at høre til, et sted at være tryg, et sted at være barn, et barndomshjem.

Ingen ved præcis, hvor mange børn, der ikke har et hjem. FN vurderer, at der er op mod 150 millioner gadebørn i verden. Hertil kommer millioner af børn i flygtningelejre, og børn der er på flugt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close